De seneste fire år er en række små vandløb i Assens Kommune blevet fulgt tæt i et fælles forskningsprojekt mellem Aarhus Universitet, konsulentfirmaet WSP, HedeDanmark og Assens Kommune.

Forskningsprojektet er gennemført med støtte fra Promilleafgiftsfonden for Landbrug, Hedeselskabet og Havørred Fyn.
Denne tekst er delvist baseret på en pressemeddelelse fra Assens Kommune.

Projektet har undersøgt, om man kan finde nye metoder til grødeskæring, som på samme tid er til gavn for miljøet og hensynet til afvandingen af især marker.

Og det kan man, hvis man med en stor pincet fjerner netop de planter med stive stængler, der bremser vandet – og ikke, som det ofte gøres, ved at skære alle planterne i vandet efter en slags mejetærskermetode.

”Det er på mange måder et banebrydende projekt, fordi vi har fået et solidt videnskabeligt grundlag at udtale os på, og det har kun været muligt takket være de mange lodsejere, der har bidraget,” siger Annette Baattrup-Pedersen, som både er seniorforsker ved Institut for Biologi på Aarhus Universitet og seniorspecialist i det rådgivende ingeniørfirma NIRAS A/S.

Jannik Seslef fra Assens Kommune understreger også den vigtige rolle, som over 130 meget samarbejdsvillige lodsejere har spillet har forsøget.

”Takket være dem blev det i 2019 muligt at igangsætte et unikt forsøg med afprøvning af de nye grødeskæringsmetoder på 65 strækninger i fynske vandløb i Assens kommune. Forsøget gør, at vi her fire år senere står med en unik evidens- og databaseret viden om, at de nye metoder kan være med til at gøre en forskel for både miljøet og for landmændene,” siger han.

Nøjs med at fjerne sumpplanterne

Kernen i de nye grødeskæringsmetoder er, at man fjerner de højtvoksende og stivstænglede sumpplanter (f.eks. pindsvineknop), der danner tætte bevoksninger på bunden af mange af vandløbene og på brinkerne.

”Derved skaber man plads og giver lys på vandløbenes bund, hvilket giver undervandsplanterne mulighed for at komme tilbage i vandløbene. I modsætning til de stivstænglede sumpplanter bøjer undervandsplanterne af for strømmen og bremser dermed ikke vandet i samme grad, og med dem kommer der også flere vårfluer, døgnfluer, slørvinger, samt en bedre fysisk vandløbskvalitet,” forklarer Annette Baattrup-Pedersen.

Rent praktisk gør man det enten manuelt eller ved hjælp af en pincetgrab, som er monteret på en traktor eller lignende. Pincet-metoden er forholdsvis ny og har været brugt enkelte steder i landet, men det først nu, vi har valide data for effekten.

Efter den indledende ændring af grødetilstanden kan vandløbene vedligeholdes/grødeskæres gennem mere sædvanlig praksis, hvor det er en overkommelig opgave at fjerne fornyet opvækst af stivstænglede sumpplanter og samtidig – om nødvendigt – justere forekomsten af vandplanter

”Vi inkluderede nogle af landets mest bøvlede vandløb, som har meget lidt fald og derfor dårligst afvanding. Og det er i høj grad sådanne steder, man kan få gavn af selektiv grødeskæring,” siger Annette Baattrup-Pedersen.

Målrettet indsats giver mere værdi

Kurt Beck, som er Landskabskonsulent hos HedeDanmark, pointerer, at forsøgets resultater giver mulighed for en mere målrettet grødeskæring fremover, hvor indsatsen kan målrettes mod de steder, hvor den giver mest værdi.

”Vi vil som vandløbsentreprenør få bedre muligheder for at bringe vores faglighed i spil, når ikke bare der skal skæres fra kant til kant, men når der fokuseres mere på, hvordan og hvornår der skæres grøde. Forsøget viser også, at maskinkraft også fremadrettet vil være et værktøj, der skal bruges i vores vandløbsvedligeholdelse. Metoderne er en smule dyrere end de hidtil mest benyttede, men det skyldes, at den kræver en højere grad af faglighed,” fortæller Kurt Beck.

Fakta

Resultaterne af projektet:

1. Vanddybderne om sommeren ændres ikke selvom grødeskæringspraksis ændres
2. Det er muligt at forbedre de fysiske forhold i vandløb beliggende i landbrugsland ved blot at ændre grødeskæringspraksis. Således kan fjernelse af sumpplanter bevirke, at mere groft substrat blotlægges til gunst for forekomsten af især fisk som ørred samt smådyr som slørvinger, døgnfluer og vårfluer.
3. Der ses positive effekter af at ændre grødeskæringspraksis for både vandløbenes planter og smådyr. Der ses ingen effekter på fiskesamfundene, men det kan skyldes, at flere af forsøgsvandløbene på grund af ringe nedbør blev tørlagte en eller flere gange i sommerperioden.
4. Gennemgående giver skæring af brinkplanterne tidligt på året samtidig med en fjernelse af sumpplanterne i selve vandløbet det bedste resultat for både planter og smådyr
5. Det er i nogle vandløb muligt at øge forekomsten af vårfluer, døgnfluer og slørvinger alene ved at ændre grødeskæringspraksis og forudsætter dermed ikke, at der samtidig tilføres groft substrat til vandløbene som det ellers ofte praktiseres
6. Det er muligt at øge hyppigheden af smådyrsarter, der har en positiv indflydelse på DVFI-tilstandsvurderingen, og samtidig reducere hyppigheden af smådyrsarter, der har en negativ indflydelse ved blot at ændre grødeskæringspraksis. De største forbedringer ses i vandløb, hvor både brinkplanter og sumpplanter i vandløbene bortskæres/fjernes.
7. Det er muligt at forbedre plantesamfundene således, at den økologiske tilstand forbedres, vurderet med DVPI, ved at ændre grødeskæringspraksis.

Du kan læse mere om projektets resultater på Institut for Biologis hjemmeside:

https://bio.au.dk/forskning/forskningsomraader/livet-i-soeer-vandloeb-og-hav/evidensbaseret-groedeskaering

Kontakt:

Annette Baattrup-Pedersen
Seniorforsker ved Aarhus Universitet, Institut for Biologi & Seniorspecialist, NIRAS A/S
Tlf. 23 22 71 00
abp@bio.au.dk

Jannik Seslef
Vandløbsmedarbejder, Miljø og Natur, Assens Kommune
Tlf. 24 90 44 63

Bjarne Moeslund
Senior specialist, WSP Danmark A/S
Tlf. 24 85 23 58

Kurt Beck
Landskabskonsulent, HedeDanmark
Tlf. 23 24 51 35